Jeg dyrker det jeg kalder “Andemad planet”. Det er en samling af verbal overfladesnask, som ingen rigtig tager særlig notits af – nogle finder det ligefrem irriterende. Jeg, til gengæld, labber det i mig som livsgivende næring.
Alle disse små ord og vendinger, der giver sproget liv. Fraser, floskler og ordsprog kan danne nye sammenhænge…
… Mit store problem er nok, at sammenhængen ikke er synlig for andre end mig selv og ligestillede (med en ligeså underlig hjerne).
Recent Comments