Det er efterhånden længe siden at SuperBest ufrivilligt viste, hvordan de pakkede deres hakkede kødprodukter om, dag efter dag. Dekunne mærke på salget at de ikke kunne mærke kødet (han, kan noget med ord, ham ockley)
Nu er det så lang tid siden, at det sidste kød, må være solgt, så nu vil jeg tillade mig at tage et gammelt billede frem fra deres tilbudsavis fra starten af oktober. Det er over et halvt år siden at billedet blev taget, men i modsætning til emnet, står undertonerne helt friske og tankevækkende fordrejede. Et udklip af billedet så således ud:
Det første tankevækkende er deres “Fødselsdag-Party” – der fortsætter om søndagen, og de så sætter svinekød på forsiden. Nuvel – det var primært oksekød, de pakkede om dag efter dag – meeen, alligevel. Vi skriver søndag den 4. oktober – 2009, hvor skandalen rullede i aviserne den 25. september – 2009 … det skal da fejres med flag.
Skjulte budskaber
Det de fleste nok ikke bemærker er nok, at der er skjulte budskaber i annonceringen. Budskaber der gør det nemmere for os årvågne at finde ud af hvornår vi skal handle og hvornår andre må samle op. Lad mig dvæle lidt ved mærket:
Friskhakket, dansk svinekød. Ordet “friskhakket” klinger måske lidt hult, men læg mærke til den negative tekst der skriver “gælder kun søndag”. De fortæller faktisk at du skal finde en SuperBest, der har søndagsåbent, eller i næstbedste fald købe kødet om mandagen.
Grundlæggende er det nok et problem at sælge kød til under halv pris, eller bruge ord som “Alt skal væk” o. lign. lige efter sådan en episode som de har været ude for.
Vi bruger hele dyret!
Jeg er selv en person der har svært ved at smide ud, og læsere af tidligere indlæg vil måske erfare, at jeg går meget op i dyrevelfærd. Jeg er bare sikker på at SuperBest havde misforstået konceptet i udtrykket “at bruge hele dyret” da de ventede med at hakke noget nyt, ind til det andet var solgt.
Det sidste (forholdsvis) nye er at der er kommet kødklister til, så man kan nøjes med at oplyse forholdsregler som “Husk at skære pølsen fra højre side, da det er der kødet er ældst!”
Jeg synes det er synd at folk klandrer SuperBest, bare fordi de er lidt påholdende med ressourcerne. Det burde i hvert fald være glemt nu … på nær at jeg lige tog emnet op igen. Jeg kunne ikke lade være, da jeg lige overhørte en sætning i stil med “SuperBest, var det ikke dem med kødet?”
… se bare hvor lang tid der gik før vi havde glemt kød skandalen hos Skare – for vi har glemt den, har vi ikke?


0 Responses to “SuperBest prøver at forklare os hvad de gør!!”