the ockley duckling

Det er nogle af de små ting der nærer mig. Mange af jeg andre læsere vil nok være ligeglad med problemer som dette. Men da vi i vores familie har besluttet, at min kone kun overlader de store beslutninger til mig, og selv tager sig af resten, giver det mig en masse tid til at fundere over små uretfærdigheder. Jeg skal lige tilføje, at der ikke pt. har været nogle store beslutninger endnu – og det, efter at have fået to børn, bil og hus?!

Nåh, men mine bekymringer drejer sig her om vores elskede forårsløg (Allium Cepa … det er bare noget jeg ved ) Jeg har tidligere været meget optaget af havens dyr, men føler lidt at der er blevet kigget skævt til mig ovre fra køkkenhaven.

Problemet

Det store problem her er at du stor set ikke kan sige ordet forårsløg, uden at det lyder som forårssløj! Vi er ligeglade i vores daglige tale, da vi ofte sætter det i en kontekst, og omtaler løgene som en tredjepart. Men i direkte samtale med et løg (som jeg er, i perioder) er det et problem.

Det er ikke løgets navn i sig selv, der er problemet. Ordet “forår” fanger dets milde, nærmest porreagtige smag fint og er da også en fin oversættelse af det engelske navn “Spring onion”.

Løsningsforslag 1
Man kunne bruge den mere misvisende betegnelse, nemlig “pibeløg”. Problemet er at kloge mennesker siger at pibeløg og forårsløg ikke er helt det samme. Jeg vil så gerne stille mig ved siden af de kloge, så det synes jeg også.

Derudover er der mere og mere antipati mod navne, der associerer med tobaksindustrien. Med den drejning rygeloven har taget, kunne vi ende op med ikke, at måtte spise vores kartoffelmad i rum der er større end 40 kvadratmeter – og det kan vi jo ikke ha’.

Løsningsforslag 2
Man kunne finde en beskrivende sætning, der rummede løget. Ord som “lille-hvidt-løg-med-langt-grønt-hår” springer umiddelbart frem. Denne teknik bliver alligevel flittigt brugt til at beskrive politikere, skuespillere og vejr profeter, man ikke lige kan huske hvad hedder. Jeg synes dog ikke at denne type “indianer navngivning” passer til sådan en fin lille ting.

Løsningsforslag 3

Jeg synes vi skal rette blikket mod ordet “sløj”. Dette ord ligger i forvejen i en ankesag, rejst af ordet “sløjd”, der jo borger for håndværk, metalværktøjer, arbejdsomhed og duften af træ. (Du kan læse mere omtræsorter og udtale i et tidligere indlæg.) Faktisk føler er jeg begyndt at nære varmere og varmere følelser for sløjdarbejder, efter mine indledende benøvelser til en retssag mod opfinderen af Tetris. Dette kunne være et lille skub i ryggen til det ord. Jeg synes at der er mange alternativer til at beskrive tilstanden sløj, såsom lad, ugidsom, doven, syg, skidtmads osv.

[NB: Læg venligst her mærke til at ordet i sig selv favner over flere betydninger og må i den henseende betragtes som en spredende bakterie, der bør bekæmpes inden den også bliver fællesbetegnelse for andre, mere nuancerede ord ]

Jeg konkluderer!
Jeg synes, at man så vidt det er muligt bør undgå at bruge flerleddet ord, hvor det andet delord starter med “S” og hvor en udeladelse af S-et giver ordet en anden mening. Et par eksempler kunne være:

• Sløj. Lyder som “løg” … men det ved du nok godt nu.
• Skue. Lyder som “kue” og er et undertrykkende ord.
• Sandwich. Lyder som “Ande-vits”. Og er forbehold personer, der fortæller sjove ting om næbdyr.
• Slibemiddel. Lyder som det kombinerede tysk-danske ord “Liebe-middel” og er en elskovsdrik.
• Spasser. Lyder som “Passer”, og er generelt et ikke så pænt ord at bruge.
• Snebold. Lyder som Neg-bold, og er en lokal (og derfor sjælden) bindeteknik til hø eller halm.
• Sveder. Lyder som “Hveder” og bringer din sætning ned af en helt forkert sti.
• Sex. Lyder som “Eks” og er en uheldig cocktail, hvis du røver at indynde dig hos din partner.
• Stage. Lyder som “Tage” og man skal være meget insisterende hvis man vil have stearinlys begge steder.

Find gerne på flere, så listen kan gøres komplet. Jeg har bevidst udeladt/fredet ordet “sløjd” der lyder som “Lloyd”, da finanskrisen nok får has på dem, og derfor ikke indvirker på sløjds positionering. Jeg har derudover personlige grunde til at tage “sløjd” i forsvar – nok om det.

Alle disse ord (og flere, garanteret) er farlige at bruge, fordi s’et bliver trukket over i det andet led, hvis det står sidst i toleddet ord. For at give dig lidt historie, kan jeg sige at man engang havde en straf til skolebørn, kaldet “Stor Bededagssveder”. Det betød at de skulle sidde på deres plads i skolen på en dag, hvor alle kammerater havde fri. Ordet “Hveder” og Stor Bededag, forplumrede hele strafmomentet i dette tiltag, så man endte med at gå over til Spanskrør – og de er jo meget udskældte … så, deeet.