Bør jeg sagsøge en fra Rusland?

Dette indlæg er skrevet fordi jeg faktisk føler at noget inde i mig er blevet flået ud, og misbrugt på det groveste. Taget fra mig i min barndoms uskyld, og brugt til profitskabende formål – indtægter jeg aldrig så skyggen af.

Det er kommet til mig som en tyv i natten, mens jeg skrev på et andet indlæg. Mine tanker faldt tilbage på min lykkelige tid på Sant Annæ Gymnasium, og sløjdtimerne der med Jørn (Hej Jørn, hvis du læser med). Vi havde det skønt mens træpropeller og skærebrætter, flød fra vores hånd i en lind strøm.

Da det led mod julen, skulle vores tanker sættes i gave-tilstand, og de fleste af os blev opfordret til at udfærdige den kende “JUL”-lysestage … det er her min (på det tidspunkt) manglende indsigt i ophavsret, gjorde at jeg ikke dækkede mig ind. Næh, nej. Jeg svingede rundt med min lysestage og viste den til alle der gad at se den … den var jo malet rød, og alt muligt.

Jeg tænker, at jeg nok har været lidt for flittig med praleriet af mit sløjdarbejde, og vist den til nogen, der så penge i den, nærmere betegnet Alexey Pajitnov. Senere i ‘85 var han færdige med sine lyssky planer og hans industrispionage bar frugt og han udgav den første version af sit spil, til den russiske maskine “Электроника 60” (Elektronika 60)  Det er lige gået op for mig at 60 staves ens på mange sprog?? Siden da har det gået sin sejrsgang verden over og milliarderne er rullet ind på spilproducenternes konto – ingen har ringet. Ingen har givet mig et praj om udviklingen … ingen tak for hjælpen :-(

Beviset

Du har nok gættet, at det er Tetris, jeg taler om her, og jeg er sikker på du ved, hvad det går ud på. Reglerne er, at en række “tetrader” (det engelske navn for en, der er rejsende i The .red) falder ned fra toppen. Du skal nu anrette dem, så de fylder hele rækker ud i spillefeltet. Når en hel række er fyldt, vil den forsvinde og de resterende rykke nedad. For at det skal være en ægte Tetris, må du maksimalt kunne fjerne tre (3) rækker!! Det var underligt, Alexey-dreng. Sjovt nok det samme antal felter, der var på min lysestage. Jeg tegner:

jul-tetris

Beviset for at Tetris er planket fra min lysestage.

Jeg ved ikke om jeg kan beskrive det tydligere. En skitse af min lysestage, som Jørn fortalte at jeg skulle strege den op, samt en “perfekt 3-rækkers clearing” (Tetris fagsprog .red), der ville give luft på banen, mange point og en øget produktion af endorfiner til hjernen.

Hvad gør jeg?

Grundlæggende er det nok Jørn, der skal føre sagen. Måske skal hele danmarks sløjdarbejdende unde og gamle føre sagen. Måske skal det indgå i forhandlingerne om missilskjoldet, jeg ved det ikke. Det jeg ved er, at det er svært at se til, mens andre piller det utyggede brød ud af munden på mig.

Modargumenter som: “Der kan jo ikke sættes lys i, når du stiller dem som din Tetris-blok.” mener jeg, bliver fabrikeret for at modarbejde en retsag. Ligesom det faktum, at han pillede U’et ud af hans version (den indeholder I, J, L, O, S, T og Z .red)

Jeg ved, at jeg havde sløjd fra omkring 1983 og må derfor stille mig i skaren af folk, der kan påberåbe sig sin intellektuelle ejendomsret på mønstret – så må han for min skyld gerne få noget til at fise den fra himlen … han skal bare ikke bruge min lysestage til min mor!!

Er der andre?

Jeg kunne godt tænke mig at få et overblik over, hvor mange der har lavet sådan en lysestage … Har du den stadig? Føler du dig krænket? Har du prøvet andre, lignende ting?

Grundlæggende har jeg svært ved at rejse sagen. Jeg er ikke så god til russisk, og det er over 20 år siden, men alligevel. “Når det nager, så besøg en bager!” (Sagt engang af en trøstespiser .red).

P.S: Læg mærke til at jeg slet ikke linker til mere information om Alexey Pajitnov. Det er fordi jeg er lidt sur på ham i dag :-(

/ockley

2 Responses to “Bør jeg sagsøge en fra Rusland?”


  1. 1 Sanne Apr 2nd, 2009 at 12:32 pm

    Tja… dine argumenter er jo gode, men de store drenge er tunge at danse med. Det ved netop jeg en del om, da jeg for år tilbage fabrikerede et nøglebrædt (i sløjd faktisk) som uden tvivl er faldet skaberen af Bratz dukkerne for øje…. Måske du bør opgive kampen og i stedet finde en metode til at tjene penge på faktum “at du er så gammel at I ikke spillede Tetris, men byggede det selv i sløjd”???

  2. 2 ockley Apr 2nd, 2009 at 1:26 pm

    Jeg udleder måske den pointe at folkeskolen grundlæggende mangler at knytte enkelte dele af Jura-faget ind i undervisningen. Det kan virke voldsomt, sådan lige ved første … øh … “ørekast”, men det ville have hjulpet mig. Nu ser det ud som om det ville have hjulpet dig, også. Få år senere skal de alligevel til at lære, hvordqan livet opstår og hvordan man undgår at få børn. Lidt jura ta’r de sgu nok ikke skade af :-)

    Mit største problem, nu hvor du er blevet taget i ræven af Bratz-producenten er, at de bagefter prakker os det på, og tvinger os til at betale for det vi selv opfandt.

    P.S: Jeg ser stort potentiale i at kaste store træklodser ned fra skolens tag, mens klassekammeraterne desperat prøver at samle dem i mønstre. Jo-joo. Det var før computerens tid, min dreng :-)

Leave a Reply