the ockley duckling

Hmm, min manglende forståelse for creme og en dybere indsigt i kosmetikbranchens vokabularium stod meget klart for mig efter at have set to cremer på mit badeværelse, den anden dag. Tag et kig på dette billede:

To cremer med modstridende virkninger

For det første har jeg altid synes at “bodylotion” var et underligt ord. Det er blandt andet en af årsagerne til at jeg og en kær logebroder, stiftede bodylogen, med det formål at forfatte digte, der ikke rigtig gav mening – men helt sikkert vil lyde godt på fransk. Du kan læse digtene på http://bodylogen.ockley.net/

Hudtyperne
Det andet der undrer mig er konceptet “sart hud”. Går det nemt i stykker, eller kan man se organerne, når man holder personen op mod lyset – folk med sart hud må gerne lige melde ind her.

Der findes også “tør hud”. De i sig selv føler jeg egentlig er mest praktisk, og en normal tilstand af hud, hvis man ellers har været flittig med håndtørklædet (jeg bruger bevidst håndtørklæde her, fordi jeg er igang med at flytte meningen med ordet “håndklæde” over som en fællesbetegnelse for handsker,vanter og luffer – ingen af dem giver mening … håndklæder, benklæder osv. – det gi’r mening!!).

Jeg har fundet ud af at man ikke skal dreje tør hud, særlig meget, før den ender i kategorien “fedtet hud” – det er heller ikke godt … det er heller ikke dårligt, men heller ikke rigtig godt. Branchens løsning kan være at give en “fed creme” (Bliver sagt pænere end det læses på skrift) til tør hud. Resultatet skulle gøre at den nærmer sig idealet, nemlig “normal hud”.

Grundlæggende kan man sige, at der er rigtig mange navne for de forkerte typer af hud, men ingen andre en det generiske “normal” for den udvalgte skare, der ikke er noget galt med. Og gud hjælpe mig, om der ikke også er en creme til det – arrrgh. jeg føler mig så dum, når jeg ikke forstår det!!.

Nb: I afsnittet ovenfor er du velkommen til at er statte ordet “hud” med “hår” – der er jeg ligeså lost.

Nåh, det kan jeg ikke dvæle ved. Grunden til dette indlæg er et af de andre ord på cremerne.

Virkning
På den ene står der “beroligende” og på den anden stor der “forfriskende”. Jeg bruger ikke rigtig cremer selv, så jeg mangler total Fingerspitzen-Gefühle. Hvad mærker man, når cremen kommer på huden, og kan den aktivt bruges som middel. Følgende tanker strømmer gennem mig:

• Sure mennesker. Kan man sige: “Så, sååå. Her, tag lidt creme på – så taler vi sammen bagefter!”
• Om aftenen. Laver man en skæbnesvanger brøler ved at komm til at vælge den gule, forfriskende creme, inden man går i seng”
• Effekt. Mister den ene creme virkningen, hvis man smører den anden på?

Jeg snakkede løst med en kollega om det “forfriskende” i cremer. Jeg mener jo at cremer ligger i samme gruppe som mayonaise i forhold til Darwins teorier. Hun sagde at det måske havde noget med “vandindholdet”. Jeg spurge om “man ikke bare kunne sprøjte noget vand i hovedet.” For det første var det ikke det samme, og for det andet prællede vandet af, hvorimod cremen blev siddende. Jeg mente, at der nok var tale om fedtet hud, hvis vandet prellede af, men foreslog så, at man kunne fugte noget køkkenrulle og ligge det på huden … så skulle hun pludselig noget andet, så jeg fik ikke rigtig svar på, om det var en farbar vej.

Jeg tror!
Grundlæggende ved jeg godt at Dr. Scheller, Nivea, Estee Lauder osv. ikke var med til planlægningsmøderne i Paradisets have, så det er ikke livsnødvendigt at smøre creme på sin hud. Vores måde at leve på, gennem alle tænkelige opfindelser, ganget op med vores egen forfængelighed har nok skabt behovet.

Jeg tror at folk med normal hud, smører creme på, hvor der står “til normal” hud. Det gør den lidt fedtet, hvorpå de smører noget på til det (måske “poreforfinende” – det er der nemlig også noget der hedder). Derved ender de med en lidt sart hud. Den fede creme bringer den op på “normal” igen, hvor de så kan bruge videre af deres, først købte creme.

Er der nogen der kan bidrage med forklaringer, der kan løsne op for min uvidenhed?

/ockley