Træer og stemninger

Der er nogle ord, der bare ikke kan siges uden at du kommer til at lyde som en bestemt type menneske eller et menneske i en bestemt tilstand. I deres milde form er der ord, der bare bliver mere underlige, jo mere du gentager dem for dig selv.

Et eksempel på dette er ordet “sok” (som i starten af sangen “Sok og Wii til enkebal”- Wii som jo er Nintendos nyeste skud på spillekonsolstammen). Bliv ved med at sige ordet igen og igen, og det vil til sidst forekomme dig underligt. I nogle tilfælde skal du sige det uafbrudt i dagevis. Her, bør det forekomme dig underligt (om ikke andet det, at stå i fire dage og sige “sok” hele tiden).

Andre ord gør at du (som person eller goble) lyder på en bestemt måde når du siger det, og her er træer et godt eksempel. Jeg vil nedenfor skitsere en række træsorter og beskrive, hvordan jeg lyder når jeg siger dem.

  • Bøg – Det er svært at sige uden at lyde som om du vil gøre nogen bange.
  • Birk – Det at stemmen løftes til sidst gøre at du kommer til at virke frisk uden nødvendigvis at være det.
  • Hassel – Specielt Københavner får stukket en fordom om, at lyde lidt påvirket, i skoene når de nævner denne type træer.
  • Eg – Kan lyde direkte benægtende eller i bedste fald, tvivlende.
  • Gran – Hvis du ikke er yderst forsigtig med det første “gr”, vil resten af bogstaverne få dig til at lyde snottet, selv om du ikke er det. Brug ordet “gran”, hvis du vil sygemelde dig.
  • Flue – Inspireret af ordet ovenfor er flue også et ord der kan lyde snottet. Du kan også komme til at sputte noget du havde i munden ud, hvis du siger det. Flue er afledt af det engelske “Flu”, som ikke betyder det samme, men er tættere beslægtet med følelsen du har når du siger ordet.
  • Blomme – Alle der siger “blomme” lyder lidt fjollede.

Find endelig på flere om skriv dem som kommentarer, så opdaterer jeg listen.

/ockley

P.S: Du har nok lagt mærke til at der står “flue”. Det ved jeg godt, men den var vigtig at få med for komplethedens skyld. Faktisk har det lidt med træer at gøre, fordi: “Flue” lyder også som det engelske “flew”, hvilket betyder “fløj”. En folder kan være “trefløjet” og det kunne grundlæggende blive stavet “træ-fløjet” – Såååeeh, den ligger lige om hjørnet.

0 Responses to “Træer og stemninger”


  1. No Comments

Leave a Reply