Jeg sidder med en bitter smag i munden, hver gang jeg synger sangen “Langt ude i skoven lå et lille bjerg” for min søn. Jeg synes jeg binder ham noget på ærmet. Det gør jeg også på mange områder (han er kun 2 plus moms), men det her strider mod min opfattelse af, hvad han skal vide om denne verden.
I kender jo nok sangen, men jeg vil lige skrive den ind og fortælle hvor det kikser for mig:
Langt ud’ i skoven lå et lille bjerg,
aldrig så jeg så dejligt et bjerg.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.
[Vi har ingen bjerge - fat det nu. Vi har nogle forhøjninger, der ligner en valk under kjolen, i forhold til resten af veden. Spøjst er det også at læse på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside - jeg citerer:
"Blandt flere giganter blev Ejer Bavnehøj i midten af 1800-tallet målt til at være den højeste ..."
... spis nu lige brød til, gider I? - Nåh, videre, den siger så ...]
På det lille bjerg, der stod et lille træ
aldrig så jeg så dejligt et træ, -
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.
[Ingen problemer ... Slet ingen problemer, her. Vi har masser af træer i Danmark. Vi er tættere på at drukne træet end at kvæle det ved iltmangel. ]
På det lille træ, der sad en lille gren,
aldrig så jeg så dejlig en gren, -
Grenen på træet, træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ude i skoven.
[Cool nok - det skal han lære. Der er grene på træerne (godt jeg fik sunget det for ham. Nu gælder det som om at synge den sidste linje, og alle linjerne baglæns til du når til "Bjerget ligger laaaaangt ude i skoven" - Jeg fortsætter.]
På den lille gren der sad en lille kvist.
[Perfekt. Nu skal jeg diskutere størrelser og klacificering af grene og kviste. Den ta'r jeg gerne, sådan er jeg nemlig.]
På den lille kvist der sad et lille blad.
[ Det gør der nemlig ... ]
På det lille blad der var en lille rede.
[Arrrgh ... Det kommer ikke til at ske. Med mindre du har fat i Colocasia gigantea Thiland Giant Strain tror jeg ikke du får den rede til at fungere ...]
I den lille rede lå et lille æg.
[ Jeps - den kører også igennem korrekturen ...]
Af det lille æg der kom en lille fugl.
[Ja, den kører jeg også med på. Du begynder sangen at virke helt OK ... ]
På den lille fugl der sad en lille fjer.
[Den klarer aldrig vinteren, den stakkel ...]
Af den lille fjer der blev en lille pude,
[Åh ja, nu siger du lille pude. Det bliver en pokkers lille pude, med kun én fjer i ...]
På den lille pude lå en lille dreng,
aldrig så jeg så dejlig en dreng.
Drengen på puden, puden af fjeren,
fjeren på fuglen, fuglen af ægget,
ægget i reden, reden på bladet,
bladet på kvisten, kvisten på grenen,
grenen på træet, træet på bjerget
bjerget ligger langt ud´ i skoven.
[Isoleret set, kan jeg sagtens acceptere at drengen ligger på en pude (dog ikke den beskrevet i kapitlet lige før). Jeg har set lignende situationer i mit eget hjem...]
Grundlæggende synes jeg denne sang halter grufuldt. Jeg kunne godt tænke mig at du kom med en bedre sang. Den må gerne være videnskabelig, socialrealistisk, filosofisk. Jeg gider bare ikke at blive stillet op mod muren af en 2-årig, der hele tiden spørger: “Hvorfor?”.
P.S: Jeg har nogle i støbeskeen, men giv et skud?
Jeg har også ofte undret mig over den lille pude.
Jeg er selv starten på en socialrealistisk godnatsang, som indtil videre lyder:
Livet er noget lort
til gengæld er det kort
snart kommer støvets år
så rådner hud og hår.
Jeg arbejder stadig på den…
Det første rim fungerer fx. bedst på jysk.
God stemning i dit digt.- er selv jydsk-kyndig, så jeg kan sagtens føle rimene i kroppen
Du skriver jo ikke hvor gammel du er (din blog giver et lille praj), men det smukke ved dine skrevne ord er, at de (kombineret med det arbejdspres det moderne samfund bringer os) gør ordene evigt relevante – ung som gammel.
Jeg glæder mig til at høre flere vers.
/ockley
Haha, jeg ved ikke hvorfor jeg finder det her når jeg søger på Langt ude i skoven akkorder !!
Men det er fandme nice som du kan tage en børnesang og flå den i små stykker med en gang pessemisme!!! … haha jeg er ikke sarkastisk
jeg mener det sku, det er pisse griner!
Nice nok!
Hilsen Jonas
Når man snakker om jydske rim så må jeg altså lige af med denne her:
(Det var en min bedstefar lærte mig da jeg var mindre)
Moses op af bjerget steg, i sin ene tøffel sked
Da han troede det var guld, skyndte han sig at skide den anden fuld
Da han opdagede at det var lort, smed han det hele bort
Prøv at få den til at rime på københavnsk
Hehe. Jeg søgte på
“langt ude i skoven lå et lille bjerg” akkorder
og Google sendte mig herhen. Og fordi jeg nu også skriver “akkorder” i min kommentar, bliver Google sikkert endnu mere overbevist om at der er akkorder til sangen her
Hvis jeg engang finder nogle akkorder online vender jeg tilbage med dem her, så andre akkord-søgere kan få glæde af dem.
Alle tiders analyse af “langt ude i skoven…” i øvrigt. Jeg havde egentlig aldrig tænkt over teksten før nu. Måske er jeg lidt for ukritisk mht de sange, jeg synger for min søn
det er for guds skyld bare en sang, mange sange er urealistiske??
Hvad er i for en samling ærgelige små mænd???????? Det er en børne sang og ikke en protest sang, Og hvis der ikke skal mere til at sætte dig til væg`s end en 2 årig der spørger “hvorfor” så kan du glæde dig til han begynder på “hvad er det”.
Det er sådan nogle idioter som jer der gør at folk er så sneversynet og egoistiske i dagens danmark og det var måske nermer det der skulle give jer en dårlig smag i munden.
Men held og lykke med at tage alt glæden ud af jeres børns barndom og opvækst.
Hehe. Hvad var det for en lille hidsigprop der kom ind der, hvad Frank. Det vil næsten være synd at trække dig en gang rundt i manegen, da du ikke ved hvad du går ind til. Din kommenta’r fortæller mig at du har læst meget lidt andet, end dette indlæg på blog’en. Jeg kan berolige dig med at jeg skam har børn i flere aldre der spørger om alt mellem himmel og jord (jeg føler at en berigtigelse er på plads … du kunne jo være fra børneværnet.)
Du er mere end velkommen til at kommentere igen. Specielt om min svævertsynethed og dårlige smag i munden … men jeg synes du skal kigge lidt på de andre indlæg på i blog’en inden du kommentere, og så gøre noget ved din egen snævertsynethed
Jeg kan lige bidrage med det sidste, min yngste, Terminaor II sagde sig mig da han hørte sin Lille-Per plade: “Far, hvad dag er det i dag?” “Onsdag,” svarer jeg. “De siger det er søndag!!”. De næste par minutter brugte han på, venligt at forklare anlæget, at det var onsdag, mens de gladeligt sang videre
P.S: Jeg synes det er trist du føler dig nødsaget til at kalde mig idiot. Jeg vil have svært ved at vurdere det ud fra din udtalelse alene, omend det er lidt nemmere en du har det ved min
God vind fremover, og glæder mig til flere input fra dig, Frank.