the ockley duckling

Det er en from tanke. Jeg gider ikke at ligne andre; jeg vil være mig selv. Hvor mange af jer har ikke hørt den før. Jeg har i hvertfald – og i flere variationer. Derfor kommer den i min kategori der kaldes Andemad planet.

Det, ikke at være som alle andre vil i yderste konsekvens skabe lidt problemer, jeg kan kort skitsere følgende:

Dilemma 1: Hvis alle vil være unikke og ikke ligne andre, er du nød til at ligne en anden for at skille dig ud fra mængden. Du kan i denne situation ikke være enestående uden at falde i samme kategori som alle andre enestående individer.

Dilemma 2: Hvis du ikke vil være som alle andre må du afsøge alle andres personlighed, på de punkter du måler på. Du må føje dig for ikke at passe ind i en fællesmængde. Begynder andre at ligne dig, må du hive teltpælene op og flytte til nye græsmarker – du vil i den forbindelse ofte være på flugt.

Aktive lyttere af lidt ældre dansk musik kender måske “De Gyldne Løver” – et dansk band, der tog temaet op med sangen “Jeg er ikke som de andre”. Teksten er meget klar mellem linjerne, når man forstår problematikken – omkvædet lyder nemlig sådan:

“… Jeg er ikke som de andre. Jeg er noget for mig selv (Bollocks, ockley). På landevejen der må jeg vandre til den dag jeg må sige farvel…”

Det er lige hvad de må, de er nemlig fanget i dilemma 2, beskrevet ovenfor.

Hvis du alligevel vil kaste dig ud i projektet, synes jeg du skal stille dine kriterier meget klart op – mange har givet op efter denne proces. Ting du skal overveje er:

• Detaljegrad. Hvor detaljeret er din afvigelse. Siger du: “Jeg vil ikke gå med varmt tøj om vinteren!” eller siger du: “Jeg vil ikke gå med tøj om vinteren!”. Da der er en del, som ikke går med varmt tøj om vinteren (de læ’r sig på fransk, men fryser på dansk), vil du måske være nød til at gå ned i detaljer som: “Jeg vil ikke gå i varmt strikket tøj, hvor motivet er en hjort… … … på den nederste del af ærmet”. Du er allerede ude på et skråplan her, for det andet du skal tage højde for er.
• Bekræftende eller benægtende. Siger du: “Jeg vil,” eller “jeg vil ikke”. De fleste, der gerne vil være sig selv bruger altid udtrykket “Jeg vil ikke [find selv på noget], for det gør alle andre”. Problemet er at du hurtig finder nogle der afviger på det samme punkt som du har distancere dig.
• Bagatelgrænse. Vurder nøje, hvor essentielle punkter du vil adskille dig på. Et godt råd er at du hurtigt hopper forbi udtryk som: “Jeg vil ikke spise”, og “Jeg vil kun have én arm”. “Hvorfor det,” tænker du måske? Ene og alene af den grund, at sådan er der andre der opfører sig og ser ud (førstnævnte kun i kortere perioder). Prøv hellere med “Jeg vil have tre arme”, og ring rundt efter mulighederne for at få det parameter opfyldt.
• Ssssh. Hold det hemmeligt. Du skal helst ikke blamere dig med din divergens. Der er alt for mange derude, der ikke har så strenge krav som dig og vil tage til takke med kun at minde om enkelte andre. Bliver du opdaget og din afvigelse adopteret, hænger du i dilemma 2 (se ovenfor). Du har ret til at kalde dem efterabere, divergensrytter eller grimmere ting.

Jeg er kommet til den konklusion, at jeg bare vil ligne mig selv og stiltiende acceptere at, mange på rigtig mange punkter ligner mig… Jeg kan dog trøste mig med, at det ikke mig der ligner dem

Endlig vil jeg bede dig om at tage dig i agt for folk, der gerne vil ligne alle andre. De har som udgangspunkt en meget sammensat natur og kan være lidt svære, at komme ind på. Bær over med dem – det er et stort job, at ligne alle andre.