Subscribe


January 2012
M T W T F S S
« Feb    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Categories

Archives

« Older Home
Loading Newer »

Kan jeg ikke lige få det på skrift?

Published by ockley February 3rd, 2011 in Andemad planet, Ordleg and Rock Nalle. 0 Comments

Det danske sprog er vidunderligt … og forunderligt. Det har altid været en kilde til morskab, og en af hovedårsagerne til konceptet “Andemad Planet”. Mit hoved kom forleden på to sætninger, hvor jeg er sikker på at jeg ville føle mig mere sikker i den efterfølgende dialog, hvis jeg havde haft undertekstet min samtale.

Efterfølgende er jeg begyndt at sætte flere pudsige sammenfald op, men ingen har endnu sat så uudslætteligt indtryk, som de første to (men der skal nok dukke nogle op)

Der er ikke noget V6?

Et skuffet kig i æsken, som man ikke ser, hvorefter denne sætning (lidt trist udtalt) kommer. Jeg ville nok have en tendens til at trøste personen lidt for meget – spørge lidt for meget ind til familien, osv. … bare for et tyggegummi.

Udmærket spillet, men kan du Rock Nalle?

Når jeg er ude og spille med bandet, er der sandt at sige lige lovlig meget larm, når dansegulvet gynger. Det gør det også til en speciel prekær situation, hvis man ikke forstår hvad gæsterne råber op til en. I denne situation, er der helt sikkert bedt om noget i stil med denne:

YouTube Preview Image

men forvrængning af lydkvaliteten, når udråbet flytter sig fra dansegulvet og op på scenen, kan bringe misforståelser og gøre en befippet, unødigt rød i hovedet, og ude af stand til at kommunikere fornuftigt med hendes, aller nogle i hendes omgangskreds … nogensinde, igen.

Andre misforståelser

Af andre, der er poppet op i mit hoved kan nævnes (det hele er gået lidt stærkt):

“Kan man gøre noget ved et ur, der tikker?” Den spørgende er tydeligvis, generet af, den mekaniske lyd, armbånds- eller standuret frembringer. Kald mig bare gavmild, samaritan … ja, kald mig Florence, hvis du vil (det vil bare være lidt akavet, når jeg nu er blevet en stor dreng). Jeg ville straks tænke på, hvad der kunne hjælpe viserne rundt – det er sandt at sige et lidt trivielt job og være viser. Det eneste jeg har fundet på at gaveidéer, er lidt mere tid. Har du nogle andre gode idéer, modtager jeg dem gerne.

Efter jeg kom på det, blev TV-2′s kendte “Hele verden fra forstanden” lige pludselig  meget skævt analyseret … jeg kom til at tage ord for pålydende (en grundlæggende fejl i mit genetiske arvemateriale.)

Uret tikker – hjertet banker.
Hele verden fra forstanden.
Gør dog noget. Løb for livet. Brug dog tiden.
Elsk hinanden, gør dog noget. Løb for livet.

Hvis hjertet banker uret, påtager den sig offerrollen og tigger om nåde – og så er hele verden fra forstanden – så langt er jeg med. Derefter kommer der en opfordring til uret: “Gør dog noget. Løb for livet!!” Det er ærlig talt, tarveligt at sige til et armbåndsur, der aldrig kan nå længere væk end en armslængde, fra voldsmanden.

Endelig prøves der med “Brug dog tiden!” Det er virkelig dumt, at sige til et ur – hvad fanden tror du jeg gør, må det tænke. Endelig bliver det præsenteret for muligheden for at elske hinanden og løbe for livet – to ting der er meget svært foreneligt … men lad nu det ligge, meget lang forklaring på en misforståelse af første sætning (men sådan er jeg) – nu til noget musik.

YouTube Preview Image

“Så kom det tidspunkt, hvor de sku’ danse brudevals” Forkert ordvalg, hvis du (som best man) er ved at gennemgå, hvordan et bryllup forløber og vil dele dine erfaringer med den kommende, uvidende og meget nervøse ven af en brudgom. Hvis panikken bare har sat sig en smule på øregangen vil en søgning på youtube under “discodans” give følgende:

YouTube Preview Image

Jeg vil ikke påstå, at han ikke ville kunne underholde og gennemgøre en brudevals, efter disse instruktioner … vil ikke udelukke, at jeg rent faktisk har set lignende forsøg, med mine egne øjne. Jeg er bare sikker på, at han som brudgom gerne ville have truffet det som et frivilligt valg, og ikke et resultat af en misforstået sætning.

Når det så er sagt, så er der utrolig meget rytme i at tælle til to på finsk. Prøv at lytte med omkring 1 minut inde, hvor “yksi kaksi”, bliver til “yks – kaks”. Og dyrk lige dansen til sidst … det ku’ have været mig, i det hvide tøj. Faktisk giver det yks-kaks, så meget rytme, at det kan løfte Billie Jean op på et nyt niveau. Prøv f. eks. henholdsvis at “Yks-kaks” og “Yksi-kaksi” til denne:

YouTube Preview Image

Fedt, ikke. Svært at forestille sig, at det faktisk er mere cool, at tælle på finsk end engelsk … men det er det :-)

Plads til notater

Endelig vil jeg skrive løs, herunder, hvis jeg eller andre kommer på flere. Det kan også være at jeg glemmer dette indlæg og der aldrig kommer flere på … det er faktisk meget sandsynligt, endda.

Så blev julen båret ud

Published by ockley January 14th, 2011 in Blog. 0 Comments

Det var første gang vi så hinanden, siden November. Det hele virkede lidt akavet, da hans øjne fangede mine. Der stod vi. Vidste ikke rigtigt hvad vi skulle sige – hvor vi skulle gøre af hænderne. Jeg undersøgte hans krop og ansigt. Ledte efter et tegn på forsoning – var han sur … troede han jeg var.

Med et gip, satte han igang. Hans pludselige bevægelse, afbrød mit første forsøg på en halvkvalt hilsen. Han blik havde flyttet sig – fra mig til poserne, der lå sammenkrøllet ved vejkanten og kiggede op på ham, som hunde efter en mand med kiks. Forlegen, som en ejer med hundepose begyndte han at løfte dem op én af gangen, og afsluttede med min voluminøse beholder på 240 liter.

Jeg kiggede efter bilen, mens den famlede videre ned mellem driverne og de andres skraldespande. Et kort blink og et halvskjult smil efterlod mig med følelsen af at vi skulle ses igen. Ikke hver dag, men måske bare en gang om ugen … det var lidt sent, jeg fik båret julen ud, men nu er alt ved det gamle igen og vi skal nok få noget godt ud af det sammen – ham og mig igen.

Potten, hvordan??

Published by ockley June 9th, 2010 in Blog, Hekse, Ordleg and Potter. 0 Comments

Jeg føler det er tid til et opklarende indlæg. Jeg blev spurgt om et tidligere indlæg fra en kær kollega, der viste et billede af en bunke bundne grene og den tilhørende tekst:

Hov, der var vist lige en heks, der tabte “potten” på sin kost?!

Set i retrospekt kan jeg godt se, at den tekst giver anledning til misforståelser. Inde i mit hovede er den allerede drejet i retninger jeg, under ingen omstændigheder ønsker at offentliggøre her. Men, hvorom alting er, så var problemet her, at min kollega troede at der var tale om en “tissepotte” (jeps, han kan godt være lidt underlig). Tissepotte beskrives som:

“En mindre, rund beholder til at tisse og lave afføring i som i sær bruges af mindre børn under renlighedstræningen” (Nudansk ordbog)

Jeg kan godt lide deres pointering af “mindre børn” uden at udelukke besvarelse på opslag foretaget at en person med en afvigende seksuel adfærd.

Det rigtige svar på det afklippede ord er selvfølgelig en “lydpotte”, som en den udposning på udstødningsrøret, der opsamler og indkapsler en del af lyden og gør det tålelig at opholde sig i nærheden af en bil (bilosen er bevidst udeladt i overvejelsen).

Alt det potte-snak fik mig til at tænke over ordet “potte” som (i følge ordbogen) betyder: 

“en mindre, rund beholder af ler, plastic el.lign. til fx planter, køkkenbrug el. til pynt”

Jeg elsker den slags definitioner der både indeholder “el.lign.”, “fx”og “el.” – det er et udtryk for ret frie rammer. Tillad mig lige at dissekere den:

en mindre, rund beholder – mindre end ?? Skal du finde en potte må den bare ikke være større potte. Hvis der er nogle der spørger dig om du kan hjælpe med at finde en stor potte til en stuebirk, kan du (med sund skepsis) forklare ham eller hende om reglerne for potter.

af ler, plastic el.lign. - to materialer der jo er kendt for at gå hånd i hånd op gennem hele den industrielle udvikling ?? Hvis jern og aluminium er med under paraplyen “e. lign.”, ser jeg det som en meget bred formulering. Jeg vil sågar tillade materialer som “nylon”, “træ” og “gummi” – men det har de nok ikke noget imod på JP/Politikens forlagshus.

til fx planter, køkkenbrug - de sidder jo også lige op af hinanden, og krydser pænt – Du kan have planter i køkkenet, og et køkken i haven. Jeg er så meget i tvivl om det er skåle der menes og tror faktisk at de tager munden for fuld i dette tilfælde. Blomsterbindere skelner mellem dem, f.eks: på siden om kreative arbejdsmetoder, hvor det nævnes:

“Dekoration i form af et træ i en urtepotte, skål eller metalspand. Når vi skal lave en dekoration formet som et træ, er det første spørgsmål: Hvilken potte eller skål skal træet stå i?”

Jeg er så glad for at der er sider, der tager over på den slags spørgsmål, for jeg ved ærlig talt ikke om jeg kan bidrage oplysende til en der spørger om den slags. Det kniber tydeligvis også lidt for Lene at skelne, da de første linjer er som følger:

“Jeg vil ikke vælge en alt for lille potte, skål eller metalspand, men samtidig heller ikke en alt for stor potte, skål eller metalspand. Jeg vil dog heller vælge en for stor potte end en der er for lille. Prøv at holde dekorationskeglen eller kuglen over potten,skålen eller spanden i den ønskede højde og vurdere det færdig resultat.”

Der er helt åbent på bane 4 her. Jeg fornemmer dog at dekorationen er hurtig overstået, når man kan holde dekorationskuglen over potten og vurdere det færdige resultat.?! – jeg var overbevist om, at det krævede mere. Den umiddelbare forseelse hun gør er dog at anbefale en for stor potte. Vores viden om potter har lige givet os begrænsningen en “mindre, rund beholder”.

Hvad mener du egentlig, ockley?

Det jeg originalt thavde i tankerne var lydpotten, eksemplificeret så smukt i videoer som denne

YouTube Preview Image

Udvalget af ting som folk ligger på youtube, bliver ved med at forbavse mig :-)

Endelig, er der et utal af potter – lad endelig ikke mit platte hoved løbe ned ad den sti. Det mest platte mit hoved kunne komme op med var Hairy Potter i stil med

Behåret kop

- taget fra Concepts into Virtualities. Jeg er helt sikker på at du kan bidrage til listen over krukker og potter og hvad sådan en kan lære hvis den rent faktisk bliver underlagt pottetræning … men det er nok et helt andet indlæg.

SuperBest prøver at forklare os hvad de gør!!

Published by ockley June 7th, 2010 in Blog, Kød, Skandale and SuperBest. 0 Comments

Det er efterhånden længe siden at SuperBest ufrivilligt viste, hvordan de pakkede deres hakkede kødprodukter om, dag efter dag. Dekunne mærke på salget at de ikke kunne mærke kødet (han, kan noget med ord, ham ockley) :-)

Nu er det så lang tid siden, at det sidste kød, må være solgt, så nu vil jeg tillade mig at tage et gammelt billede frem fra deres tilbudsavis fra starten af oktober. Det er over et halvt år siden at billedet blev taget, men i modsætning til emnet, står undertonerne helt friske og tankevækkende fordrejede. Et udklip af billedet så således ud:

Klip af SuperBest annonce ugen efter kødskandale

Det første tankevækkende er deres “Fødselsdag-Party” – der fortsætter om søndagen, og de så sætter svinekød på forsiden. Nuvel – det var primært oksekød, de pakkede om dag efter dag – meeen, alligevel. Vi skriver søndag den 4. oktober – 2009, hvor skandalen rullede i aviserne den 25. september – 2009 … det skal da fejres med flag.

Skjulte budskaber

Det de fleste nok ikke bemærker er nok, at der er skjulte budskaber i annonceringen. Budskaber der gør det nemmere for os årvågne at finde ud af hvornår vi skal handle og hvornår andre må samle op. Lad mig dvæle lidt ved mærket:

Prismærke til kød

Friskhakket, dansk svinekød. Ordet “friskhakket” klinger måske lidt hult, men læg mærke til den negative tekst der skriver “gælder kun søndag”. De fortæller faktisk at du skal finde en SuperBest, der har søndagsåbent, eller i næstbedste fald købe kødet om mandagen.

Grundlæggende er det nok et problem at sælge kød til under halv pris, eller bruge ord som “Alt skal væk” o. lign. lige efter sådan en episode som de har været ude for.

Vi bruger hele dyret!

Jeg er selv en person der har svært ved at smide ud, og læsere af tidligere indlæg vil måske erfare, at jeg går meget op i dyrevelfærd. Jeg er bare sikker på at SuperBest havde misforstået konceptet i udtrykket “at bruge hele dyret” da de ventede med at hakke noget nyt, ind til det andet var solgt.

Det sidste (forholdsvis) nye er at der er kommet kødklister til, så man kan nøjes med at oplyse forholdsregler som “Husk at skære pølsen fra højre side, da det er der kødet er ældst!”

Jeg synes det er synd at folk klandrer SuperBest, bare fordi de er lidt påholdende med ressourcerne. Det burde i hvert fald være glemt nu … på nær at jeg lige tog emnet op igen. Jeg kunne ikke lade være, da jeg lige overhørte en sætning  i stil med “SuperBest, var det ikke dem med kødet?”

… se bare hvor lang tid der gik før vi havde glemt kød skandalen hos Skare – for vi har glemt den, har vi ikke? ;-)

Bøger skal stå hulter til bulter

Published by ockley June 7th, 2010 in bøger, Blog and sortering. 0 Comments

Jeg læste et gammelt indlæg på Stenstropedia om bogsystematik, og det fik mig til at tænke på mine egne kære bøger, og hvilke overvejelser jeg gør mig når jeg omgås og arkiverer dem.

Mit første problem er at jeg ikke kan smide bøger ud. Hvor mange gange har jeg ikke stået, på opfordring af min kone, og smidt en bog i papirscontaineren, for derefter at snige mig ud og samle den op igen. Bøger er af en sådan beskaffenhed at den viden der ligger inde mellem siderne og folder sig ud foran mig, hver gang jeg bladrer i dem ikke bare kan skylles ud med badevandet. Jeg har det lidt på samme måde med tøj med hul i – dog af helt andre lavpraktiske årsager, men mig og min kones handlingsmønster er meget ens på begge punkter. Stenstrop satte dog mine tanker i gang – for jeg har selvfølgelig en eller anden systematik.

Alt har en plads
Som udgangspunkt placerer jeg alle mine bøger, hvor der er et hul til dem. Her er dog nogle af de overvejelser jeg har gjort mig.

Børnebøger i børnehøjde!
Jeg har placeret Demolition Man og Terminator II’s bøger tættest på gulvet. På den måde kan de selv hive bøger frem til godnathistorie eller hvis de vil tegne i nogle af dem. Min lumbago har nikket anerkendende til den idé og er glad for at løsningen. De bøger som de absolut ikke skal røre, er placeret længere oppe … det skal jeg egentlig lige have forklaret dem igen.

Opdeling efter interesse
Jeg har, i min egenskab af lektor på Mediehøjskolen, en del IT-bøger. Der er mange forskellige kategorier, men når jeg sætter dem på plads er det tit i nærheden af andre lignende bøger. Der er dog ingen af bøgerne der har stillet krav om at stå lige op af en bog der handler om præcis samme emne – hvad ville man så gøre, hvis man kun havde én bog om et emne … så kunne den stå der og glo og føle sig udenfor. Næh, mingle-mingle, det bliver man ikke dummere af.

I samme kategori er min skønlitteratur sat op. De ryger ind, hvor der er plads. Mange gange tror jeg faktisk det er omvendt … der er plads, der hvor de ryger ind!! Hvis det ikke ligefrem er fordi Stephen King har smurt sit ansigt ud over ryggen på bøgerne, så de danner et billede af ham, når de står kronologisk, så blander jeg bøger i vid udstrækning. Jeg synes faktisk det er direkte synd at placere bøger af samme forfatter, eller emne lige op af hinanden – lad dem komme ud og strække benene, og giv dem noget at tale om. “Odyséen” og “Iliaden” er gabende kedeligt for … ja, os alle tre. Prøv at smide “1984″ eller en af Orwells andre bøger ind i midten og se om de så ikke kan få tiden til at gå alene.

Husk hygiejne
En af de vigtigere ting, som Stenstrop også tager op er spørgsmålet om “Kogebøger” eller “Mad” som emne. Jeg har jo altid gået efter devisen om at “alt kan spises … det er virkningen der er forskellig!” så den går ikke rigtig med mig. Jeg har dog altid mine madopskrifter i nærheden af køkkenet … enkelte er udstationeret i selve køkkenet. Jeg har (for en sikkerheds skyld) sat et spækbræt mellem salatopskrifter og opskrifter der omhandlede kød – i to af min bøger var opskrifterne blandet hulter til bulter, så den har fået en formiddag i ovenen (varmluft) på 180 grader … man skal være så forsigtog med sådan noget.

Egentlig burde jeg nok spørge om jeg kunne låne en hyldemeter hos Brugsen på Ålekistevej, da mit største problem i forhold til ingredienser er i købsøjeblikket, mere end det er mens maden laves. Min midlertidige løsning er at tage et billede af opskriften med min telefon, og så stå og glo ind i telefonen som en anden teenager, mens jeg billeder grøntsager ned i kurven uden at kigge op.

Stil dem dog i farver?!
Det bliver også omtalt at man kan stille bøgerne i farver. Stenstrop tænker at man måske kan finde en skjult forbindelse mellem bøgerne. Det er ikke umuligt. Omvendt kan man sige: Giv mig to titler og jeg skal finde en skjult forbindelse (eller skjule en fundet forbindelse – det skal ikke komme an på det).

At sortere bøger efter er det samme som at give op. Hvorfor så ikke sortere dem efter størrelse og forlag. Idiomet “Don’t judge a book by it’s cover” skal ramme en i pandebrasken. Det uholdbare i at sortere efter farve i stedet for mening vil lynhurtigt stå klart. Jeg blev foreslået det samme af min kone, og sagde at jeg også ville sortere alle hendes bleklædningsgenstande i farver. Så kunne lakso ligger i fine bunker sammen med noget af undertøjet, fire t-shirts, en hat og nogle luffer … hun rystede bare på hovedet – det gør hun faktisk tit.

Find på noget og husk at hygge om dem
Når du sætter bøger ind, så kig på dem der står omkring det sted du sætter dem ind og tænk at det kunne passe godt … hvis ikke du får den følelse, så find et andet sted. Hvis du partout, skal have dem til at stå i forhold til kronologiske systemer (farve, forfatter osv.) så ruller lavinen, når bogen ikke passer ind fordi den er for står, du skal starte en ny hylde fordi der er så mange der starter med “f” e. lign.

Jeg har en kæmpe bog “Geographica” som er nød til at ligge ned, fordi den (på alle måder) er for stor. Den har fået en plads for sig selv med en af  Charlotte Bircows bøger oven på – så kan de prøve at finde ud af noget sammen.

Jeg har bunker uden for reoler. Jeg har bøger jeg tager frem og ligger på bordet, hvis det skal se ud som om jeg arbejder, eller er klogere end min BMI fortæller mig (er det egentlig den der måler intelligens?). Jeg synes at man skal lade fantasien tage over og sætte dem der hvor der er et match. Så kan man spankulere forbi reolerne med hovedet på skrå (mod højre) mens man kigger op og ned af ryggen på dem, som en anden kiropraktor på udkig efter en “diskurs- proplaps” (bada-bam!) :-) Du kan næsten altid kende den på ryggen, hvis du har opbygget et eller andet system logisk system, så kollapser du hvis den ikke lige er der hvor systemet fortæller den burde være … og du gider ikke at lede alle de steder den ikke burde være. Tænk hvis forældre gjorde det samme med deres teenagebørn – sikke en redelighed!

Brug en spray
Til alle jer der vil have bøgerne i farveorden. Der burde komme en fra myndighederne og tage bøgerne fra jer. Hvad med bøger i flere farver – skal de være skilsmisse-bøger og opholde sig en uge sammen med hver farve. Eller måske kun i weekenden, hvis det er en lille plet?

Hvis det er vigtigt så spray hen over reolen med den farve, der ellers passer i rummet, eller bind dem ind.

Hvilke bøger har du sat op af hinanden? Hvis du har filmmanunskriptet til Starwars, har du så sat dem 1-2-3-4-5-6 eller 4-5-6-1-2-3? Skriv gerne forslag til bogsammensætninger, så vi kan få lidt mening i reolerne?

/ockley

Så vil jeg også skrive en bog!!

Published by ockley April 15th, 2009 in Ordbog and Politihund. 1 Comment

Der står i Nudansk ordbog under “Politihund”:

“en hund som bruges af politiet, fx. til at fange tyve el. spore forsvudne mennesker”

Det er god stil. Der står også under “Brændehugger”

“en person som hugger træ til brændestykker”

 

… jeg vil også skrive en bog.

Hvordan undgår forårsløg at blive opfattet som forårssløj

Published by ockley April 10th, 2009 in Blog, Forårsløg, forårssløj, Ordleg and Sløjd. 0 Comments

Det er nogle af de små ting der nærer mig. Mange af jeg andre læsere vil nok være ligeglad med problemer som dette. Men da vi i vores familie har besluttet, at min kone kun overlader de store beslutninger til mig, og selv tager sig af resten, giver det mig en masse tid til at fundere over små uretfærdigheder. Jeg skal lige tilføje, at der ikke pt. har været nogle store beslutninger endnu – og det, efter at have fået to børn, bil og hus?!

Nåh, men mine bekymringer drejer sig her om vores elskede forårsløg (Allium Cepa … det er bare noget jeg ved :-) ) Jeg har tidligere været meget optaget af havens dyr, men føler lidt at der er blevet kigget skævt til mig ovre fra køkkenhaven.

Problemet

Det store problem her er at du stor set ikke kan sige ordet forårsløg, uden at det lyder som forårssløj! Vi er ligeglade i vores daglige tale, da vi ofte sætter det i en kontekst, og omtaler løgene som en tredjepart. Men i direkte samtale med et løg (som jeg er, i perioder) er det et problem.

Det er ikke løgets navn i sig selv, der er problemet. Ordet “forår” fanger dets milde, nærmest porreagtige smag fint og er da også en fin oversættelse af det engelske navn “Spring onion”.

Løsningsforslag 1
Man kunne bruge den mere misvisende betegnelse, nemlig “pibeløg”. Problemet er at kloge mennesker siger at pibeløg og forårsløg ikke er helt det samme. Jeg vil så gerne stille mig ved siden af de kloge, så det synes jeg også.

Derudover er der mere og mere antipati mod navne, der associerer med tobaksindustrien. Med den drejning rygeloven har taget, kunne vi ende op med ikke, at måtte spise vores kartoffelmad i rum der er større end 40 kvadratmeter – og det kan vi jo ikke ha’.

Løsningsforslag 2
Man kunne finde en beskrivende sætning, der rummede løget. Ord som “lille-hvidt-løg-med-langt-grønt-hår” springer umiddelbart frem. Denne teknik bliver alligevel flittigt brugt til at beskrive politikere, skuespillere og vejr profeter, man ikke lige kan huske hvad hedder. Jeg synes dog ikke at denne type “indianer navngivning” passer til sådan en fin lille ting.

Løsningsforslag 3

Jeg synes vi skal rette blikket mod ordet “sløj”. Dette ord ligger i forvejen i en ankesag, rejst af ordet “sløjd”, der jo borger for håndværk, metalværktøjer, arbejdsomhed og duften af træ. (Du kan læse mere omtræsorter og udtale i et tidligere indlæg.) Faktisk føler er jeg begyndt at nære varmere og varmere følelser for sløjdarbejder, efter mine indledende benøvelser til en retssag mod opfinderen af Tetris. Dette kunne være et lille skub i ryggen til det ord. Jeg synes at der er mange alternativer til at beskrive tilstanden sløj, såsom lad, ugidsom, doven, syg, skidtmads osv.

[NB: Læg venligst her mærke til at ordet i sig selv favner over flere betydninger og må i den henseende betragtes som en spredende bakterie, der bør bekæmpes inden den også bliver fællesbetegnelse for andre, mere nuancerede ord ]

Jeg konkluderer!
Jeg synes, at man så vidt det er muligt bør undgå at bruge flerleddet ord, hvor det andet delord starter med “S” og hvor en udeladelse af S-et giver ordet en anden mening. Et par eksempler kunne være:

  • Sløj. Lyder som “løg” … men det ved du nok godt nu.
  • Skue. Lyder som “kue” og er et undertrykkende ord.
  • Sandwich. Lyder som “Ande-vits”. Og er forbehold personer, der fortæller sjove ting om næbdyr.
  • Slibemiddel. Lyder som det kombinerede tysk-danske ord “Liebe-middel” og er en elskovsdrik.
  • Spasser. Lyder som “Passer”, og er generelt et ikke så pænt ord at bruge.
  • Snebold. Lyder som Neg-bold, og er en lokal (og derfor sjælden) bindeteknik til hø eller halm.
  • Sveder. Lyder som “Hveder” og bringer din sætning ned af en helt forkert sti.
  • Sex. Lyder som “Eks” og er en uheldig cocktail, hvis du røver at indynde dig hos din partner.
  • Stage. Lyder som “Tage” og man skal være meget insisterende hvis man vil have stearinlys begge steder.

Find gerne på flere, så listen kan gøres komplet. Jeg har bevidst udeladt/fredet ordet “sløjd” der lyder som “Lloyd”, da finanskrisen nok får has på dem, og derfor ikke indvirker på sløjds positionering. Jeg har derudover personlige grunde til at tage “sløjd” i forsvar – nok om det.

Alle disse ord (og flere, garanteret) er farlige at bruge, fordi s’et bliver trukket over i det andet led, hvis det står sidst i toleddet ord. For at give dig lidt historie, kan jeg sige at man engang havde en straf til skolebørn, kaldet “Stor Bededagssveder”. Det betød at de skulle sidde på deres plads i skolen på en dag, hvor alle kammerater havde fri. Ordet “Hveder” og Stor Bededag, forplumrede hele strafmomentet i dette tiltag, så man endte med at gå over til Spanskrør – og de er jo meget udskældte … så, deeet.

Bør jeg sagsøge en fra Rusland?

Published by ockley April 2nd, 2009 in Alexey Pajitnov, Intellektuel ejendomsret, Rusland, Sløjd and Tetris. 2 Comments

Dette indlæg er skrevet fordi jeg faktisk føler at noget inde i mig er blevet flået ud, og misbrugt på det groveste. Taget fra mig i min barndoms uskyld, og brugt til profitskabende formål – indtægter jeg aldrig så skyggen af.

Det er kommet til mig som en tyv i natten, mens jeg skrev på et andet indlæg. Mine tanker faldt tilbage på min lykkelige tid på Sant Annæ Gymnasium, og sløjdtimerne der med Jørn (Hej Jørn, hvis du læser med). Vi havde det skønt mens træpropeller og skærebrætter, flød fra vores hånd i en lind strøm.

Da det led mod julen, skulle vores tanker sættes i gave-tilstand, og de fleste af os blev opfordret til at udfærdige den kende “JUL”-lysestage … det er her min (på det tidspunkt) manglende indsigt i ophavsret, gjorde at jeg ikke dækkede mig ind. Næh, nej. Jeg svingede rundt med min lysestage og viste den til alle der gad at se den … den var jo malet rød, og alt muligt.

Jeg tænker, at jeg nok har været lidt for flittig med praleriet af mit sløjdarbejde, og vist den til nogen, der så penge i den, nærmere betegnet Alexey Pajitnov. Senere i ’85 var han færdige med sine lyssky planer og hans industrispionage bar frugt og han udgav den første version af sit spil, til den russiske maskine “Электроника 60” (Elektronika 60)  Det er lige gået op for mig at 60 staves ens på mange sprog?? Siden da har det gået sin sejrsgang verden over og milliarderne er rullet ind på spilproducenternes konto – ingen har ringet. Ingen har givet mig et praj om udviklingen … ingen tak for hjælpen :-(

Beviset

Du har nok gættet, at det er Tetris, jeg taler om her, og jeg er sikker på du ved, hvad det går ud på. Reglerne er, at en række “tetrader” (det engelske navn for en, der er rejsende i The .red) falder ned fra toppen. Du skal nu anrette dem, så de fylder hele rækker ud i spillefeltet. Når en hel række er fyldt, vil den forsvinde og de resterende rykke nedad. For at det skal være en ægte Tetris, må du maksimalt kunne fjerne tre (3) rækker!! Det var underligt, Alexey-dreng. Sjovt nok det samme antal felter, der var på min lysestage. Jeg tegner:

jul-tetris

Beviset for at Tetris er planket fra min lysestage.

Jeg ved ikke om jeg kan beskrive det tydligere. En skitse af min lysestage, som Jørn fortalte at jeg skulle strege den op, samt en “perfekt 3-rækkers clearing” (Tetris fagsprog .red), der ville give luft på banen, mange point og en øget produktion af endorfiner til hjernen.

Hvad gør jeg?

Grundlæggende er det nok Jørn, der skal føre sagen. Måske skal hele danmarks sløjdarbejdende unde og gamle føre sagen. Måske skal det indgå i forhandlingerne om missilskjoldet, jeg ved det ikke. Det jeg ved er, at det er svært at se til, mens andre piller det utyggede brød ud af munden på mig.

Modargumenter som: “Der kan jo ikke sættes lys i, når du stiller dem som din Tetris-blok.” mener jeg, bliver fabrikeret for at modarbejde en retsag. Ligesom det faktum, at han pillede U’et ud af hans version (den indeholder I, J, L, O, S, T og Z .red)

Jeg ved, at jeg havde sløjd fra omkring 1983 og må derfor stille mig i skaren af folk, der kan påberåbe sig sin intellektuelle ejendomsret på mønstret – så må han for min skyld gerne få noget til at fise den fra himlen … han skal bare ikke bruge min lysestage til min mor!!

Er der andre?

Jeg kunne godt tænke mig at få et overblik over, hvor mange der har lavet sådan en lysestage … Har du den stadig? Føler du dig krænket? Har du prøvet andre, lignende ting?

Grundlæggende har jeg svært ved at rejse sagen. Jeg er ikke så god til russisk, og det er over 20 år siden, men alligevel. “Når det nager, så besøg en bager!” (Sagt engang af en trøstespiser .red).

P.S: Læg mærke til at jeg slet ikke linker til mere information om Alexey Pajitnov. Det er fordi jeg er lidt sur på ham i dag :-(

/ockley

“Black” er det nye sort

Published by ockley March 30th, 2009 in Blog, Farver, København and Konspiration. 0 Comments

Jeg stod lige og kigge ned på vejen fra mit kontor (jeps, det er tæt på en Netto) og fik øje på dette syn:

biler1

Foran ser du et billede af syv (7) sorte biler. Faktisk er der otte, men det er et udtryk for en momental ubalance i optællingen. Havde det været LIVE og du blev nød til at tælle om, ville du være kommet til to forskellige tal. Jeg selv, kommer til to forskellige tal, bare ved at kigge på billedet, men jeg tæller heller ikke særlig godt.

Min første tanke var at Clinton var kommet på besøg, så jeg skyndte mig ned i receptionen. Der er så meget jeg er nød til at spørge om. Hverdagen klare lys fyldte dog hele forhallen, så jeg vendte tilbage til kontoret med den overbevisning at der er tale om et rent tilfælde. Til det kan jeg bare sige: “Vælg dog noget originalt i stedet for den kedelige sorte farve. Gør som mig – købe en grå”.

Det kan selvfølgelig også være miljøhensyn. Som i sikkert ved er sort et udtryk for manglende reflektion af lys. Alle der har parkeret der idag ved selvfølgelig at solens fotoner rammer overfladen på bilen, og at dette vil få dem til at blive absorberet i overfladen. De er selvfølgelig også klar over, at denne arbsorption vil skabe friktion med fladen atomer og derved opsamle varmen mere effektivt end de lysere nuancer. Alt andet lige vil de nikkende køre afsted, når nogen fortæller dem, at deres bil er nemmere at varme op af de sparsomme stråler, der får lov til at slippe igennem Kong Vinters efterhånden lidt løse hånd …

… de er de samme der om sommeren bander deres bil langt væk når de, med bare ben i deres boxershorts, sætter sig ind på det sorte lædersæde.

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg poster det her indlæg, det kan være du gør? Den eneste lille detalje som jeg forholder mig til er, at der også er en ambulance parkeret, som den eneste anden. Det understøtter min forudanelse om et eventuelt agenterne-er-kommet-nogle-kommer-til-skade plot. Den enste forskel på os og Amerika i den henseende er at vores agenter tager en ambulance med, når de skal “ordne nogen”. I USA koster udrykningerne penge, men da det er gratis synes vi, i Danmark, at det er god service.

Forklaringen kan også være, at stort set alle på min arbejdsplads går i sort tøj, og det er et udtryk for noget designer-halløj, eller deres bil simpelthen smitter af?

“Black” er det nye sort :-)

mvh

/ockley

Pige, træd varsomt.

Published by ockley March 13th, 2009 in Alternativ, Blog, Creme and Hud. 2 Comments

 

Hmm, min manglende forståelse for creme og en dybere indsigt i kosmetikbranchens vokabularium stod meget klart for mig efter at have set to cremer på mit badeværelse, den anden dag. Tag et kig på dette billede:

 

To cremer med modstridende virkninger

To cremer med modstridende virkninger

For det første har jeg altid synes at “bodylotion” var et underligt ord. Det er blandt andet en af årsagerne til at jeg og en kær logebroder, stiftede bodylogen, med det formål at forfatte digte, der ikke rigtig gav mening – men helt sikkert vil lyde godt på fransk. Du kan læse digtene på http://bodylogen.ockley.net/

Hudtyperne
Det andet der undrer mig er konceptet “sart hud”. Går det nemt i stykker, eller kan man se organerne, når man holder personen op mod lyset – folk med sart hud må gerne lige melde ind her.

Der findes også “tør hud”. De i sig selv føler jeg egentlig er mest praktisk, og en normal tilstand af hud, hvis man ellers har været flittig med håndtørklædet (jeg bruger bevidst håndtørklæde her, fordi jeg er igang med at flytte meningen med ordet “håndklæde” over som en fællesbetegnelse for handsker,vanter og luffer – ingen af dem giver mening … håndklæder, benklæder osv. – det gi’r mening!!).

Jeg har fundet ud af at man ikke skal dreje tør hud, særlig meget, før den ender i kategorien “fedtet hud” – det er heller ikke godt … det er heller ikke dårligt, men heller ikke rigtig godt. Branchens løsning kan være at give en “fed creme” (Bliver sagt pænere end det læses på skrift) til tør hud. Resultatet skulle gøre at den nærmer sig idealet, nemlig “normal hud”.

Grundlæggende kan man sige, at der er rigtig mange navne for de forkerte typer af hud, men ingen andre en det generiske “normal” for den udvalgte skare, der ikke er noget galt med. Og gud hjælpe mig, om der ikke også er en creme til det – arrrgh. jeg føler mig så dum, når jeg ikke forstår det!!.

Nb: I afsnittet ovenfor er du velkommen til at er statte ordet “hud” med “hår” – der er jeg ligeså lost.

Nåh, det kan jeg ikke dvæle ved. Grunden til dette indlæg er et af de andre ord på cremerne.

Virkning
På den ene står der “beroligende” og på den anden stor der “forfriskende”. Jeg bruger ikke rigtig cremer selv, så jeg mangler total Fingerspitzen-Gefühle. Hvad mærker man, når cremen kommer på huden, og kan den aktivt bruges som middel. Følgende tanker strømmer gennem mig:

  • Sure mennesker. Kan man sige: “Så, sååå. Her, tag lidt creme på – så taler vi sammen bagefter!”
  • Om aftenen. Laver man en skæbnesvanger brøler ved at komm til at vælge den gule, forfriskende creme, inden man går i seng”
  • Effekt. Mister den ene creme virkningen, hvis man smører den anden på?

Jeg snakkede løst med en kollega om det “forfriskende” i cremer. Jeg mener jo at cremer ligger i samme gruppe som mayonaise i forhold til Darwins teorier. Hun sagde at det måske havde noget med “vandindholdet”. Jeg spurge om “man ikke bare kunne sprøjte noget vand i hovedet.” For det første var det ikke det samme, og for det andet prællede vandet af, hvorimod cremen blev siddende. Jeg mente, at der nok var tale om fedtet hud, hvis vandet prellede af, men foreslog så, at man kunne fugte noget køkkenrulle og ligge det på huden … så skulle hun pludselig noget andet, så jeg fik ikke rigtig svar på, om det var en farbar vej.

Jeg tror!
Grundlæggende ved jeg godt at Dr. Scheller, Nivea, Estee Lauder osv. ikke var med til planlægningsmøderne i Paradisets have, så det er ikke livsnødvendigt at smøre creme på sin hud. Vores måde at leve på, gennem alle tænkelige opfindelser, ganget op med vores egen forfængelighed har nok skabt behovet.

Jeg tror at folk med normal hud, smører creme på, hvor der står “til normal” hud. Det gør den lidt fedtet, hvorpå de smører noget på til det (måske “poreforfinende” – det er der nemlig også noget der hedder). Derved ender de med en lidt sart hud. Den fede creme bringer den op på “normal” igen, hvor de så kan bruge videre af deres, først købte creme.

Er der nogen der kan bidrage med forklaringer, der kan løsne op for min uvidenhed?

/ockley