Hej, blog til lyst
Der står i Nudansk ordbog under “Politihund”:
“en hund som bruges af politiet, fx. til at fange tyve el. spore forsvudne mennesker”
Det er god stil. Der står også under “Brændehugger”
“en person som hugger træ til brændestykker”
… jeg vil også skrive en bog.
Det er nogle af de små ting der nærer mig. Mange af jeg andre læsere vil nok være ligeglad med problemer som dette. Men da vi i vores familie har besluttet, at min kone kun overlader de store beslutninger til mig, og selv tager sig af resten, giver det mig en masse tid til at fundere over små uretfærdigheder. Jeg skal lige tilføje, at der ikke pt. har været nogle store beslutninger endnu – og det, efter at have fået to børn, bil og hus?!
Nåh, men mine bekymringer drejer sig her om vores elskede forårsløg (Allium Cepa … det er bare noget jeg ved 
) Jeg har tidligere været meget optaget af havens dyr, men føler lidt at der er blevet kigget skævt til mig ovre fra køkkenhaven.
Problemet
Det store problem her er at du stor set ikke kan sige ordet forårsløg, uden at det lyder som forårssløj! Vi er ligeglade i vores daglige tale, da vi ofte sætter det i en kontekst, og omtaler løgene som en tredjepart. Men i direkte samtale med et løg (som jeg er, i perioder) er det et problem.
Det er ikke løgets navn i sig selv, der er problemet. Ordet “forår” fanger dets milde, nærmest porreagtige smag fint og er da også en fin oversættelse af det engelske navn “Spring onion”.
Løsningsforslag 1
Man kunne bruge den mere misvisende betegnelse, nemlig “pibeløg”. Problemet er at kloge mennesker siger at pibeløg og forårsløg ikke er helt det samme. Jeg vil så gerne stille mig ved siden af de kloge, så det synes jeg også.
Derudover er der mere og mere antipati mod navne, der associerer med tobaksindustrien. Med den drejning rygeloven har taget, kunne vi ende op med ikke, at måtte spise vores kartoffelmad i rum der er større end 40 kvadratmeter – og det kan vi jo ikke ha’.
Løsningsforslag 2
Man kunne finde en beskrivende sætning, der rummede løget. Ord som “lille-hvidt-løg-med-langt-grønt-hår” springer umiddelbart frem. Denne teknik bliver alligevel flittigt brugt til at beskrive politikere, skuespillere og vejr profeter, man ikke lige kan huske hvad hedder. Jeg synes dog ikke at denne type “indianer navngivning” passer til sådan en fin lille ting.
Løsningsforslag 3
Jeg synes vi skal rette blikket mod ordet “sløj”. Dette ord ligger i forvejen i en ankesag, rejst af ordet “sløjd”, der jo borger for håndværk, metalværktøjer, arbejdsomhed og duften af træ. (Du kan læse mere omtræsorter og udtale i et tidligere indlæg.) Faktisk føler er jeg begyndt at nære varmere og varmere følelser for sløjdarbejder, efter mine indledende benøvelser til en retssag mod opfinderen af Tetris. Dette kunne være et lille skub i ryggen til det ord. Jeg synes at der er mange alternativer til at beskrive tilstanden sløj, såsom lad, ugidsom, doven, syg, skidtmads osv.
[NB: Læg venligst her mærke til at ordet i sig selv favner over flere betydninger og må i den henseende betragtes som en spredende bakterie, der bør bekæmpes inden den også bliver fællesbetegnelse for andre, mere nuancerede ord ]
Jeg konkluderer!
Jeg synes, at man så vidt det er muligt bør undgå at bruge flerleddet ord, hvor det andet delord starter med “S” og hvor en udeladelse af S-et giver ordet en anden mening. Et par eksempler kunne være:
Find gerne på flere, så listen kan gøres komplet. Jeg har bevidst udeladt/fredet ordet “sløjd” der lyder som “Lloyd”, da finanskrisen nok får has på dem, og derfor ikke indvirker på sløjds positionering. Jeg har derudover personlige grunde til at tage “sløjd” i forsvar – nok om det.
Alle disse ord (og flere, garanteret) er farlige at bruge, fordi s’et bliver trukket over i det andet led, hvis det står sidst i toleddet ord. For at give dig lidt historie, kan jeg sige at man engang havde en straf til skolebørn, kaldet “Stor Bededagssveder”. Det betød at de skulle sidde på deres plads i skolen på en dag, hvor alle kammerater havde fri. Ordet “Hveder” og Stor Bededag, forplumrede hele strafmomentet i dette tiltag, så man endte med at gå over til Spanskrør – og de er jo meget udskældte … så, deeet.
Dette indlæg er skrevet fordi jeg faktisk føler at noget inde i mig er blevet flået ud, og misbrugt på det groveste. Taget fra mig i min barndoms uskyld, og brugt til profitskabende formål – indtægter jeg aldrig så skyggen af.
Det er kommet til mig som en tyv i natten, mens jeg skrev på et andet indlæg. Mine tanker faldt tilbage på min lykkelige tid på Sant Annæ Gymnasium, og sløjdtimerne der med Jørn (Hej Jørn, hvis du læser med). Vi havde det skønt mens træpropeller og skærebrætter, flød fra vores hånd i en lind strøm.
Da det led mod julen, skulle vores tanker sættes i gave-tilstand, og de fleste af os blev opfordret til at udfærdige den kende “JUL”-lysestage … det er her min (på det tidspunkt) manglende indsigt i ophavsret, gjorde at jeg ikke dækkede mig ind. Næh, nej. Jeg svingede rundt med min lysestage og viste den til alle der gad at se den … den var jo malet rød, og alt muligt.
Jeg tænker, at jeg nok har været lidt for flittig med praleriet af mit sløjdarbejde, og vist den til nogen, der så penge i den, nærmere betegnet Alexey Pajitnov. Senere i ‘85 var han færdige med sine lyssky planer og hans industrispionage bar frugt og han udgav den første version af sit spil, til den russiske maskine “Электроника 60” (Elektronika 60) Det er lige gået op for mig at 60 staves ens på mange sprog?? Siden da har det gået sin sejrsgang verden over og milliarderne er rullet ind på spilproducenternes konto – ingen har ringet. Ingen har givet mig et praj om udviklingen … ingen tak for hjælpen 
Beviset
Du har nok gættet, at det er Tetris, jeg taler om her, og jeg er sikker på du ved, hvad det går ud på. Reglerne er, at en række “tetrader” (det engelske navn for en, der er rejsende i The .red) falder ned fra toppen. Du skal nu anrette dem, så de fylder hele rækker ud i spillefeltet. Når en hel række er fyldt, vil den forsvinde og de resterende rykke nedad. For at det skal være en ægte Tetris, må du maksimalt kunne fjerne tre (3) rækker!! Det var underligt, Alexey-dreng. Sjovt nok det samme antal felter, der var på min lysestage. Jeg tegner:
Beviset for at Tetris er planket fra min lysestage.
Jeg ved ikke om jeg kan beskrive det tydligere. En skitse af min lysestage, som Jørn fortalte at jeg skulle strege den op, samt en “perfekt 3-rækkers clearing” (Tetris fagsprog .red), der ville give luft på banen, mange point og en øget produktion af endorfiner til hjernen.
Hvad gør jeg?
Grundlæggende er det nok Jørn, der skal føre sagen. Måske skal hele danmarks sløjdarbejdende unde og gamle føre sagen. Måske skal det indgå i forhandlingerne om missilskjoldet, jeg ved det ikke. Det jeg ved er, at det er svært at se til, mens andre piller det utyggede brød ud af munden på mig.
Modargumenter som: “Der kan jo ikke sættes lys i, når du stiller dem som din Tetris-blok.” mener jeg, bliver fabrikeret for at modarbejde en retsag. Ligesom det faktum, at han pillede U’et ud af hans version (den indeholder I, J, L, O, S, T og Z .red)
Jeg ved, at jeg havde sløjd fra omkring 1983 og må derfor stille mig i skaren af folk, der kan påberåbe sig sin intellektuelle ejendomsret på mønstret – så må han for min skyld gerne få noget til at fise den fra himlen … han skal bare ikke bruge min lysestage til min mor!!
Er der andre?
Jeg kunne godt tænke mig at få et overblik over, hvor mange der har lavet sådan en lysestage … Har du den stadig? Føler du dig krænket? Har du prøvet andre, lignende ting?
Grundlæggende har jeg svært ved at rejse sagen. Jeg er ikke så god til russisk, og det er over 20 år siden, men alligevel. “Når det nager, så besøg en bager!” (Sagt engang af en trøstespiser .red).
P.S: Læg mærke til at jeg slet ikke linker til mere information om Alexey Pajitnov. Det er fordi jeg er lidt sur på ham i dag
/ockley
Jeg stod lige og kigge ned på vejen fra mit kontor (jeps, det er tæt på en Netto) og fik øje på dette syn:
Foran ser du et billede af syv (7) sorte biler. Faktisk er der otte, men det er et udtryk for en momental ubalance i optællingen. Havde det været LIVE og du blev nød til at tælle om, ville du være kommet til to forskellige tal. Jeg selv, kommer til to forskellige tal, bare ved at kigge på billedet, men jeg tæller heller ikke særlig godt.
Min første tanke var at Clinton var kommet på besøg, så jeg skyndte mig ned i receptionen. Der er så meget jeg er nød til at spørge om. Hverdagen klare lys fyldte dog hele forhallen, så jeg vendte tilbage til kontoret med den overbevisning at der er tale om et rent tilfælde. Til det kan jeg bare sige: “Vælg dog noget originalt i stedet for den kedelige sorte farve. Gør som mig – købe en grå”.
Det kan selvfølgelig også være miljøhensyn. Som i sikkert ved er sort et udtryk for manglende reflektion af lys. Alle der har parkeret der idag ved selvfølgelig at solens fotoner rammer overfladen på bilen, og at dette vil få dem til at blive absorberet i overfladen. De er selvfølgelig også klar over, at denne arbsorption vil skabe friktion med fladen atomer og derved opsamle varmen mere effektivt end de lysere nuancer. Alt andet lige vil de nikkende køre afsted, når nogen fortæller dem, at deres bil er nemmere at varme op af de sparsomme stråler, der får lov til at slippe igennem Kong Vinters efterhånden lidt løse hånd …
… de er de samme der om sommeren bander deres bil langt væk når de, med bare ben i deres boxershorts, sætter sig ind på det sorte lædersæde.
Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg poster det her indlæg, det kan være du gør? Den eneste lille detalje som jeg forholder mig til er, at der også er en ambulance parkeret, som den eneste anden. Det understøtter min forudanelse om et eventuelt agenterne-er-kommet-nogle-kommer-til-skade plot. Den enste forskel på os og Amerika i den henseende er at vores agenter tager en ambulance med, når de skal “ordne nogen”. I USA koster udrykningerne penge, men da det er gratis synes vi, i Danmark, at det er god service.
Forklaringen kan også være, at stort set alle på min arbejdsplads går i sort tøj, og det er et udtryk for noget designer-halløj, eller deres bil simpelthen smitter af?
“Black” er det nye sort
mvh
/ockley
Hmm, min manglende forståelse for creme og en dybere indsigt i kosmetikbranchens vokabularium stod meget klart for mig efter at have set to cremer på mit badeværelse, den anden dag. Tag et kig på dette billede:
To cremer med modstridende virkninger
For det første har jeg altid synes at “bodylotion” var et underligt ord. Det er blandt andet en af årsagerne til at jeg og en kær logebroder, stiftede bodylogen, med det formål at forfatte digte, der ikke rigtig gav mening – men helt sikkert vil lyde godt på fransk. Du kan læse digtene på http://bodylogen.ockley.net/
Hudtyperne
Det andet der undrer mig er konceptet “sart hud”. Går det nemt i stykker, eller kan man se organerne, når man holder personen op mod lyset – folk med sart hud må gerne lige melde ind her.
Der findes også “tør hud”. De i sig selv føler jeg egentlig er mest praktisk, og en normal tilstand af hud, hvis man ellers har været flittig med håndtørklædet (jeg bruger bevidst håndtørklæde her, fordi jeg er igang med at flytte meningen med ordet “håndklæde” over som en fællesbetegnelse for handsker,vanter og luffer – ingen af dem giver mening … håndklæder, benklæder osv. – det gi’r mening!!).
Jeg har fundet ud af at man ikke skal dreje tør hud, særlig meget, før den ender i kategorien “fedtet hud” – det er heller ikke godt … det er heller ikke dårligt, men heller ikke rigtig godt. Branchens løsning kan være at give en “fed creme” (Bliver sagt pænere end det læses på skrift) til tør hud. Resultatet skulle gøre at den nærmer sig idealet, nemlig “normal hud”.
Grundlæggende kan man sige, at der er rigtig mange navne for de forkerte typer af hud, men ingen andre en det generiske “normal” for den udvalgte skare, der ikke er noget galt med. Og gud hjælpe mig, om der ikke også er en creme til det – arrrgh. jeg føler mig så dum, når jeg ikke forstår det!!.
Nb: I afsnittet ovenfor er du velkommen til at er statte ordet “hud” med “hår” – der er jeg ligeså lost.
Nåh, det kan jeg ikke dvæle ved. Grunden til dette indlæg er et af de andre ord på cremerne.
Virkning
På den ene står der “beroligende” og på den anden stor der “forfriskende”. Jeg bruger ikke rigtig cremer selv, så jeg mangler total Fingerspitzen-Gefühle. Hvad mærker man, når cremen kommer på huden, og kan den aktivt bruges som middel. Følgende tanker strømmer gennem mig:
Jeg snakkede løst med en kollega om det “forfriskende” i cremer. Jeg mener jo at cremer ligger i samme gruppe som mayonaise i forhold til Darwins teorier. Hun sagde at det måske havde noget med “vandindholdet”. Jeg spurge om “man ikke bare kunne sprøjte noget vand i hovedet.” For det første var det ikke det samme, og for det andet prællede vandet af, hvorimod cremen blev siddende. Jeg mente, at der nok var tale om fedtet hud, hvis vandet prellede af, men foreslog så, at man kunne fugte noget køkkenrulle og ligge det på huden … så skulle hun pludselig noget andet, så jeg fik ikke rigtig svar på, om det var en farbar vej.
Jeg tror!
Grundlæggende ved jeg godt at Dr. Scheller, Nivea, Estee Lauder osv. ikke var med til planlægningsmøderne i Paradisets have, så det er ikke livsnødvendigt at smøre creme på sin hud. Vores måde at leve på, gennem alle tænkelige opfindelser, ganget op med vores egen forfængelighed har nok skabt behovet.
Jeg tror at folk med normal hud, smører creme på, hvor der står “til normal” hud. Det gør den lidt fedtet, hvorpå de smører noget på til det (måske “poreforfinende” – det er der nemlig også noget der hedder). Derved ender de med en lidt sart hud. Den fede creme bringer den op på “normal” igen, hvor de så kan bruge videre af deres, først købte creme.
Er der nogen der kan bidrage med forklaringer, der kan løsne op for min uvidenhed?
/ockley
Hov, der var vist lige en heks, der tabte “potten” på sin kost?!
/ockley
Her søndag morgen klokken 8:03 blev jeg ramt af “Last Christmas” med WHAM. På TV2 radio kom den flyvende og ramte mig som en skisok med glasperler i (1). Jeg er ret forundret over at jeg ikke indtil nu blevet tæppebombet af orignale udgaver og kopier af den elsket/hadet sang.
Jeg nød genhøret – det plejer jeg altid at gøre. Det er mere når radioværten bagved råber “Gang nummer 50 i dag og stttiiiiiiilllllll going strrrrronnnggghh” (Radioværter udtaler til et ikke stumt “h” til sidst i strong).
Nogle af jer er nok forundret over at jeg har kunne undgå den, set i lyset af at DR sidste år måtte lave lokalaftaler om ikke at spille den før 1. december (så vidt jeg husker). Jeg ved heller ikke hvordan jeg har kunnet undgå det i over en uge. Har jeg hørt for lidt radio?, har jeg ikke koncentreret mig for lidt om julen?, har der været for meget P1 på drengen? – ja, jeg ved det ikke. TV2 radio vandt og jeg ved bare at jeg fra nu af, efter at have nydt dette genhør med en gammel slager, at jeg stille og roligt vil begynde at hade den mere og mere for hver dag, indtil julen er slut. Næste år bliver den dog en kærkommen gæst igen … skæg slager
(1) Jeg plejer her at fornemme det som “En våd sammenrullet weekend-berlinger”. Efter de er gået ned i format til tabloid størrelse har jeg ikke rigtig følt det dækkende for smertefølelsen. En “saks i øjet” er for direkte, da denne følelse jeg beskriver ikke er umiddelbar men en langsom tiltagende smerte. Derfor “skisok med perler” (jeg havde lidt travlt – sorry).
God jul til jer alle
/ockley
Jeg havde mit kamera med på vej til arbejde og kunne ikke lade være med at tage et par drive-by skud af skiltningen til forlystelsesbyen København. Du tror måske ikke der er meget at byde på, men skiltene siger mere for den indviede end man skulle tro.
Jeg har samlet dem i en tilfældig rækkefølge, og du vil (hvis bare du stiller din hjerne rigtigt i forhold til solen) kunne finde henvisninger til ligeså mange underholdende forlystelser i dit nærområde. Here we go:
No limits i København. Jeg ved godt jeg starter stille ud, men her i byen er vi grunlæggende ligeglade med om der er mange eller få af en ting. Vi fælder det bare – og du kan være med. Gå hen og spørg den rare mand ved BMS kranen. Du kan ikke få værre end “nej!”.
Dette skilt betyder at du må slå dit telt op her og sidde og kigge ud på folk, der går på banelegemet. Disse skilte ses hyppigst i området mellem Lergravsparken og Lufthavnen. Der er dog mange banelegemer rundt omkrig (kig efter et tog – de er for det meste lige under dem) og allemandsretten kører fint i København, indtil du bliver taget af snuppe-Jensen.
Jeps, en del større arealer er til sjov brug, hvis du ankommer i bil. I København har vi et mere mundret ord for “markræs”, nemlig “jordkørsel”. Det er i bund og grund fordi vi ikke ved hvad en “mark” er for noget og vi bruger ordet “ræs” i forbindelse med karriereplanlægning.
Dette skilt er et udtryk for meget stilistisk design … Du ved det ikke, men det henviser faktisk til et wellness center. “Kom tyk ind i huset med det røde tag (set fra oven) – og gå tynd ud igen.” Andre kan opfatte det som “blind vej”. Det kan også være tilfældet for folk med rygrad som en klud.
Til vores besøgende fra det store udland gælder der specialle regler for parkering i luftrummet. Kommer du i en skycar skal du lige henvende dig til den lokale “myndighed” og høre hvad regler der gælder i det område du vil besøge (area you wan’t to visit) [serviceoversættelse for udlændinge/foreigners .red]
Her skal du til gengæld ikke henvende dig til nogen myndighed. Det er nemlig en af de lokale glædespiger, der har sat en servicemeddelelse op. Ingen yderligere kommentarer.
Hov, der var lige en gågade. Læg mærke til at hele strækningen rent faktisk kan være på billedet … og gågaden kun viser en bil, der kører. Det må man godt i København. Det står også nederst på skiltet.
For at imødekomme manglen på arbejdskraft har alle HT-chauffører fået friere tøjler – her er et eksempel. Alle andre ved faktisk ikke helt hvad det er de ikke må, men HT-chaufføren behøver slet ikke at bekymre sig.
Er du til længere gå- eller cykelture er der overalt opstillet zone-skilte, der viser hvor stort et areal bu kan bevæge dig over. Her, et areal på 40 km. Alle områderne er for det meste 30- eller 40 km, så du skal have de gode sko på.
Endelig er der små rum, hvor københavnere, der er blevet lidt for fine på den, kan komme ned på jorden igen -de såkaldte nedtursskilte.
Med denne lille skilteguide, byder jeg alle fra nær og fjern velkommen til hovedstaden.
/ockley
Det er dybt bukkende, at jeg modtager hæderen for at have oversat det engelske ord truthiness til dansk. Vinderen blev “æselholdning”. Navnet kommer fra stædigheden i dyret, der øger trækket i sin egen retning i samme grad som det modtræk der påføres den fra seletøjet.
Efter en spændende afstemning, blev det til en kneben sejr til æselholdning. Alle var enig om at det var det bedste forslag, statistik eller ej.
Tak for det alle der var med
Så er det slut med folketingsvalg i 2007. Anders sørgede (ved udskrivelsen) for at folketingsvalg og kommunalvalg igen falder i hak med alle store sportsbegivenheder, og det har været en spændende tid (tror jeg nok).
Snakken, og mundhuggeriet har floreret, de folkevalgte har gynget frem og tilbage som i en festsang til en rundfødselsdag.
Det endte (som bekendt) med, at Danmark skal leve af WOK-mad de næste fire år. Jeg har tilladt mig at skrive dobbelt-V, da Venstre jo har en statsminister (egentlig burde det nok staves VOOK-mad, hvis man skal være helt ærlig og tingene går som de har gjort i en årrække).
Jeg ville også være med i festlighederne, så jeg gjorde mig nogle overvejelser, da valget blev udskrevet. Den første jeg var ved at hoppe med på, var “Kendis-effekten”. Der ku’ jeg sagtens være med. Jeg har mange venner og alt tegnede til omkring 50-100 lysende stemmer til mig (det er da en start).
Det faldt lidt til jorden igen, da jeg nok ikke er generel kendt. Samtidig vil en del af dem jeg kender, anstrenge sig kraftigt for at min tankevirksomhed ikke fik indflydelse på alvorlige beslutninger. Set i det lys tror jeg jeg holder det es, til der skal stemmes om europa parlamentet, der drukner det hele alligevel).
En anden løsning var inspireret at Ny Ali-chance, med en venligere indvandrer politik. De ta’r hånd om alle der lever uden for samfundet og grundlæggende ikke har, eller bruger deres rettigheder.
“Aha!”, sagde hunden, “den idé snupper jeg.” Jeg vil lave et parti, kaldet Opsamlingspartiet, der ta’r hånd om alle dem der bevidst (eller ubevidst) ikke deltager i den demokratiske proces. Alle sofavælgere, alle med ugyldige stemmer, alle dårlige undskyldninger, dem snupper Opsamlingspartiet: “Ingen stemmer på mig!” – selvopfyldende valgslogan.
Jeg vil satistisk set have en tilslutning på små 20%, og det vil jeg være tilfreds med. Jeg har dog ikke fået alle brikker til at falde på plads, og det er derfor du ikke har kunne “lade være” med at stemme på mig denne gang.
Er der nogle der kan hjælpe lidt her? Jeg er ikke sikker på, hvordan den kage skal skæres.
/ockley
Recent Comments